1. Konsultation
1. Konsultation
Den osteopatisk behandling har til formål at hjælpe kroppen til at genoprette vitalitet, funktion og sundhed. Det er ikke magi, men naturlige fysiologiske processer som stimuleres. Du kan læse mere om osteopati ved at klikke her.
Du bedes medbringe evt. tidligere journaler, prøvesvar og billede diagnostik (f.eks. røntgen billeder) samt en liste over hvilken medicin du tager, hvis du tager medicin. Første konsultation varer 60-75 min. Efterfølgende konsultationer varer 40-45 min.
Første konsultation starter med en samtale om dine gener og om dit helbred i øvrigt. Derefter følger en grundig fysisk undersøgelse der har til formål at afdække årsagen til dine gener/smerter/sygdom. Til undersøgelsen og behandlingen vil du blive bedt om at klæde dig af og kun beholde undertøjet på. Tag derfor noget undertøj på, som du føler dig godt tilpas i. For mænd er det bedst at have tætsiddende boxershorts på. Hvis du føler dig utilpas ved at stå i undertøj, kan du evt. have et par tynde leggin’s og en tynd tætsiddende top med.
Selve behandlingen er rettet på årsagen til dit problem. Alt efter hvad det består i, anvendes en række forskellige teknikker.